arbejd med filmproduktion

FLOW FILM er for dig, som drømmer om en fremtid indenfor filmens verden. Du kommer til at arbejde i dybden med mange forskellige medieplatforme og genrer, både i teori og i praksis. Der vil være en stærk sammenhæng mellem den praktiske og den teoretiske del, da vi hele tiden skal prøve det lærte i praksis. Din kreativitet og dine visuelle kompetencer bliver sat på prøve sammen med dine samarbejdsevner, og du vil opdage, hvorfor film er noget, man hurtigt kommer til at brænde for.

Efter blot to år står du med en kompetencegivende hf-eksamen og et godt afsæt til videre uddannelse og karriere. Samtidig udvikler du dine kreative og tekniske færdigheder og får afprøvet, om det er vejen mod medie- og filmbranchen, du skal tage.

Optagelse på FLOW kræver en afgangseksamen, og du kan optages direkte efter 9. eller 10. klasse. Læs mere om de gældende optagelseskrav på www.ug.dk.

På flow film

HF-fag

Hf fagene følger de gældende bekendtgørelser fra UVM. Specielt for hf-undervisningen på FLOW er, at vi søger at skabe sammenhæng mellem de sceniske projekter og de boglige forløb, og at lærerne forstår sig på at undervise unge med hovedet fuldt af film. HF-undervisningen varetages af lærere fra HF & VUC Fyn og foregår i Kottesgade 6-8, 5000 Odense C.

Film-fag

Filmfag foregår på 1748.dk, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C.

De har rod i folkeoplysningsloven, hvor der ikke er pensum eller eksamen, men hvor den enkeltes udvikling er i fokus. I filmundervisningen arbejder eleverne med manuskript, instruktion og klipning, og få teknisk viden om kamera, lys og lyd. Vi kommer også ind på emner som skuespillercasting, set-opbygning, fundraising og markedsføring. Alle lærere er selv aktive i filmbranchen.

Projekter

Hvert halve år aflyser vi det ordinære skema i 2 uger og arbejder i stedet med et projekt, et tema, en genre eller en forestilling. Og hvert semester producerer eleverne en kortfilm, som de efterfølgende sender til festivaler for unge filmskabere. 

Hf fagene følger de gældende bekendtgørelser fra UVM. Specielt for hf-undervisningen på FLOW er, at vi søger at skabe sammenhæng mellem de sceniske projekter og de boglige forløb, og at lærerne forstår sig på at undervise unge med hovedet fuldt af musik. HF-undervisningen varetages af lærere fra HF & VUC Fyn og foregår i Kottesgade 6-8, 5000 Odense C.