arbejd med teater

FLOW TEATER kan være alt fra den lige vej til optagelsesprøve på statens teaterskoler til en indre rejse mod større improvisationsevne og gennemslagskraft. Du kommer til at arbejde i dybden med mange teaterformer, både i teori og i praksis. Din stemme og din krop bliver sat på prøve, det samme bliver dine samarbejdsevner, når det lærte udfoldes på scenen sammen med dine medstuderende.

Efter blot to år står du med en kompetencegivende hf-eksamen og et godt afsæt til videre uddannelse og karriere. Samtidig udvikler du dig som skuespiller og får afprøvet, om det er teatervejen, du skal gå.

Optagelse på FLOW 2-årig kræver en afgangseksamen, og du kan optages direkte efter 9. eller 10. klasse. Læs mere om de gældende optagelseskrav på www.ug.dk.
Vil du vide mere om HF-undervisningen, kontakt studievejleder Sune Teichert på ste@vucfyn.dk.

Har du spørgsmål til FLOW generelt og til teaterundervisningen, kontakt koordinator Linda Delamotte på ldl@vucfyn.dk eller på mobil 30 51 17 48

HF-fag

Hf fagene følger de gældende bekendtgørelser fra UVM. Specielt for hf-undervisningen på FLOW er, at vi søger at skabe sammenhæng mellem de sceniske projekter og de boglige forløb, og at lærerne forstår sig på at undervise unge med hovedet fuldt af musik. HF-undervisningen varetages af lærere fra HF & VUC Fyn og foregår i Kottesgade 6-8, 5000 Odense C.

Sceniske-fag

De sceniske fag foregår på 1748.dk, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. De har rod i folkeoplysningsloven, hvor der ikke er pensum eller eksamen, men hvor den enkeltes udvikling er i fokus. Alle lærere er selv udøvende indenfor musik og teater.

Projekter

Hvert halve år aflyser vi det ordinære skema i 2 uger og arbejder istedet med et projekt, et tema, en genre eller en forestilling.