Carl-Emil Dons
— klaver
Carl-Emil Dons
Carl-Emil læser på Syddansk Musikkonservatorium med fokus på jazzklaver, og har undervist fast i både rytmisk og klassisk klaver i 7 år.
Carl-Emil er en seriøs (og glad!) underviser, som går op i at etablere et solidt fundament for, at eleven kan få glæde af klaveret og senere udfolde talent og kreativitet på instrumentet. Derfor er der også fokus på discipliner som nodelæsning og teknik, samtidig med at vi vælger stykker og musikgenrer, som eleven har lyst til at spille.
Det skal være sjovt at spille klaver, og jo dygtigere man bliver, jo sjovere er det. Men man bliver ikke dygtig til klaver uden at øve sig – derfor omfatter undervisningen lektier, som det forventes, at eleven som udgangspunkt øver dagligt.
Carl-Emil er blandt andet kendt for at spille i bandet BIIRK, som i 2020 gik videre som finalist i Jazzkonkurrence Danmark.